Østre Landsret har trukket mandens løsladelse tilbage, og derfor er en 30-årig tilhænger af FCK nu på ny varetægtsfængslet. Han blev ellers mandag sat på fri fod efter et grundlovsforhør i Retten i Roskilde. Sagen handler om overfaldet på Brøndby IF’s 42-årige fankoordinator den 19. oktober, som fandt sted foran koordinatorens hjem på Solrød Strand. Varetægtsfængslingen gælder foreløbigt frem til 18. december.
