Efter en inspektion på FC Københavns træningsfaciliteter på Frederiksberg i november har Arbejdstilsynet givet klubben et påbud. I et behandlerrum blev der konstateret et markant omfang af skimmelsvamp, som stammer fra en fugtskade, og det vurderes at kunne være skadeligt for medarbejdernes sundhed.
FC København har frist til 30. april 2026 til at få udbedret skaden. Derudover skal klubben senest 4. marts 2026 gennemføre en vurdering af risikoen ved brug af kemikalier, herunder klor og svovlsyre.
Klubben oplyser, at den tager påbuddet alvorligt og vil sætte forbedringer i gang i den cirka 80 år gamle bygning i samarbejde med Frederiksberg Kommune.
