FC Rosengård 1917 får nu et markant FCK-aftryk. Klubben henter Marcus Oxe fra Lyngby Boldklub ind som sportschef og ansætter William Bergendahl fra IK Brage som cheftræner.
De to får til opgave både at løfte førsteholdet og samtidig få sat rammerne for organisationen i det nye fælles selskab, der drives sammen med PARKEN Sport & Entertainment og Danir. FCK’s udviklingsdirektør, Morten Grahn, fremhæver, at makkerparret passer til den FCK-tilgang, hvor resultater og talentudvikling går hånd i hånd.
Bergendahl er allerede tiltrådt, mens Oxe starter 1. februar.
