Efter pokalkampen mod Esbjerg, som FC København vandt lørdag, ligner det Lukas Leragers sidste optræden i FCK-trøjen. Næste stop er med stor sandsynlighed Polen, hvor Widzew Lodz står klar til at hente ham på en fri transfer.
At han forlader København skyldes, at parterne ikke kunne blive enige om en forlængelse. Uenigheden gik især på længden af kontrakten: Lerager pressede på for en toårig aftale, mens FCK enten ville tilbyde en kortere periode eller en lavere løn.
I stedet er der nu en aftale på plads med Widzew Lodz om to år samt en sign-on-bonus, selvom de sidste detaljer endnu ikke er endeligt afklaret.
