En ny midtbanemand kan være på vej ind i FC København. Ifølge Tipsbladet er klubben tæt på at lande en lejeaftale for hele sæsonen med Fiorentinas 23-årige Amir Richardson.
Richardson er marokkaner, måler 1,97 meter og står noteret for ni A-landskampe. I den aktuelle sæson har han kun været på banen i 200 minutter for det kriseramte italienske mandskab.
Efter skiftet fra Reims sidste sommer til en pris på 70 millioner kroner jagter han nu markant mere spilletid frem mod sommerens VM. Amir Richardson er desuden søn af den tidligere NBA-profil Micheal Ray Richardson.
