FC København har hentet to otteårige spillere fra Malmö FF, efter at klubben tog direkte kontakt til drengenes forældre. Det oplyser Malmö FF til Politiken.
I Malmö er man stærkt utilfreds og kritiserer FCK for at rekruttere så små børn fra Sverige. FC København afviser omvendt kritikken og nægter, at klubben går efter spillere under 10 år.
