Efter det målløse derby mellem Brøndby og FC København den 27. oktober sidste år endte fem mænd i anklagebænken for et groft angreb på Brøndbys kontrollører. Kontrollørerne blev ifølge tiltalen både slået og sparket, ligesom der blev taget kvælertag, og det resulterede i tandskader og tur på hospitalet. Blandt de tiltalte er en 20-årig Brøndby-hooligan, som på trods af karantæne alligevel dukkede op og kom igennem ansigtsgenkendelsen, selv om han tidligere er dømt for et overfald på FCK-fans. Brøndby har siden strammet sikkerheden, og fra næste år bliver ansigtsgenkendelse et krav på Superliga-stadioner – også selv om systemet ikke rammer plet hver gang.
