Parken har været et mareridt for FC København denne efterårssæson. De regerende mestre har kun formået at vinde tre af ni hjemmekampe i Superligaen, hvilket giver 13 point – klubbens dårligste hjemmestatistik siden 1996. Nederlaget til Sønderjyske betyder, at holdet går på vinterpause som nummer fem, og det pinlige er, at de har skrabet færre point sammen hjemme end på udebane, hvor de står med 15. Den ellers forventede kontrol og dominans er væk, og det står i skærende kontrast til sidste sæson, hvor de leverede et pointsnit på mere end to per kamp.
