Efterårets træner i Superligaen bør ifølge Viaplays Superliga-ekspert Peter Sørensen være Sønderjyskes Thomas Nørgaard. Sønderjyske har nemlig leveret langt over det forventelige trods ligaens næstmindste budget og ligger på en fjerdeplads.
Resultaterne underbygger valget: Holdet er det mest formstærke i landet med fem sejre og tre uafgjorte i de seneste otte kampe, og i den periode har de blandt andet slået AGF, FC Midtjylland samt FCK i Parken.
Også Viaplays medekspert Kenneth Emil Petersen fremhæver Nørgaard og peger på, at hans offensive udtryk og arbejde med holdet fortjener ros.
